Om skoleprojekter, minibusser og prostitution

I 9. klasse havde vi københavnerprojekt på min skole. Vi skulle i grupper på tværs af klasserne lave en opgave, der havde noget med København at gøre, og det skulle gerne være lidt kreativt.

Jeg fik shanghajet Jesper fra Tivoli-gruppen, til at lave et projekt om Københavns spillesteder. Jesper og mig var ikke rigtig nogle doers, så da dagen for københavner-turen, med dertilhørende overnatninger på en skole på Amager, endelig oprandt, havde vi sølle to aftaler med spillesteder i København.

En aftale med Rust, der dengang var mere spillested end clubbing, og en aftale med Copenhagen Jazzhouse. Sidste aftale fixede Tobias fra parallelklassen, hvis far var leder derinde.

Interviewet med Rust gik ikke så godt. Vi syntes, der var mega langt at gå fra Strøget og derud, og da vi endelig nåede frem, så var ham vi havde en aftale med der ikke. Bartenderen undskyldte og gav os et menu-kort med derfra, for vi lige som kunne vise, at vi havde været der.

Det eneste jeg husker fra besøget i Jazzhouse, var backstage-rummet med brune lædersofaer. Tobias far remsede navne op på en masse kendte musikere, der alle havde siddet i de sofaer, og den eneste jeg kendte var Al Agami.

Resten af turen, sådan dagtime-undervisnings-wise står lidt sløret, men jeg kan huske, at vi alle var ude på Christiania, hvor Christiania-gruppen, der bestod af årgangens bad-girls, viste os rundt.

Ikke-undervisnings-wise var turens highlights følgende:

Jesper og mig var i Baden Baden Records, hvor jeg købte Psyched Up Janis første plade ’Swell’ på LP. Den var månedens plade, så den kostede 100 kr., og jeg fik en plakat med i købet.

Og den anden aften var der Tivoli-tur, og os der ikke ville med gik i Palads. Jeg så The Flintstones… (Den lader jeg lige hænge lidt).

Bagefter ville vores lærer vise os København by Night, så vi stimlede sammen i minibussen og kørte afsted til Istedgade og Halmtorvet, I ved, det virkelige København.

På Halmtorvet cruisede vi så lidt rundt, for vores lærer mente da bestemt, at vi skulle se en prostitueret blive samlet op. Så sad vi ellers der og trykkede næserne flade mod ruden, mens han brækkede ned hvordan det foregik:

’Se, nu spørger hun, hvad han vil have. Og nu forhandler de om prisen.’

Da de var blevet enige om prisen, og hun skulle til at stige ind i bilen, syntes vores lærer, at vi var kommet for langt væk, så han kastede minibussen udi en 180-graders vending, så vi ordentligt kunne se hende stige ind.

Det var en på opleveren, for sådan en omgang opkomlinge fra Vestsjælland.

Og nu vi er ved Al Agami, så lad os da lige høre et nummer fra samarbejdet med Thomas Blachman og Remee.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s