Lidt om at tegne og drømme om at være god til noget

Da jeg var barn brugte jeg mange timer på at tegne. Det foregik altid på mit værelse med en lukket dør. Så sad jeg der og hørte Radio Holbæk og kopierede tegninger, som de andre i fra min klasse havde lavet, altså dem der tegnede godt.

Jeg tegnede også bogstaver. Dobbelt-bogstaver. Det brugte jeg lang tid på. Det var skidesvært at få dem til at se pæne ud, men jeg syntes faktisk, at jeg blev ret god til det. S øvede jeg mig rigtig meget på. Og R også. Det kan sommetider godt stadig drille mig lidt. K og X kan også være drilske.

Nå men, så sad jeg der på mit værelse og drømte om at være rigtig god til at tegne eller spille fodbold eller badminton eller noget med musik og sådan noget. Og hørte Radio Holbæk og forestillede mig hvordan det ville være, hvis jeg var god til en af ovenstående, og pigerne kunne lide mig.

Men selv om jeg sad der på mit værelse rigtig længe, så syntes jeg bare ikke, at jeg nogensinde blev god til at tegne, så jeg lagde det ned. Jeg stoppede simpelthen, og begyndte først at krussedulle igen mange år senere, da jeg opdagede mini-comics og dagbogstegneserier.

Jeg bruger ikke længere mange timer på at tegne, men jeg nyder det engang i mellem og laver tegninger til Charlotte, og vi giver nogle gange hinanden tatoveringer.

Og nu går jeg online med mine kundskaber udi tegneriet.

Jeg har tegnet et pladecover (selvfølgelig uden alle informationerne), og I skal gætte hvem det er.

Så værsgo.

coverquiz1.1

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Animation, Quiz og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Lidt om at tegne og drømme om at være god til noget

  1. Chrille siger:

    Uhadada, det ligner nogle af de dersens smarte brødre, som hittede sidst i halvfemserne. Flot tegnet.
    Storebrors “Daybreak” plade vil jeg faktisk anbefale, stiftede først bekendtskab med den i Holbæk biblioteks musikafdeling, dengang den lå oppe på loftet, og man kun kunne søge ved at bladre i kartotektskortene i skufferne ude i gangen.. Pladen har udover Niels Lan deltagelse af en yderst velspillende NHØP, en inspireret John Scofield (med chorus på guitaren) og trommespilleren Terri Lyne Carrington (Dokys kæreste?).

    • Hej Crille.

      Du har fuldstændig ret. Det er noget af en halvfemser-dreng, jeg kreerede. Jeg har set dem en gang eller to i Holbæk Jazzklub i slut-halvfemserne, og det er nok også der de hører til for mig. Et skridt på vejen i min jazz-opdragelse, som jeg lod tilbage, da jeg kørte videre.
      Det med romancen aner jeg altså ikke noget om, men det er da jazz-gossip, så det vil noget.

  2. Og skulle I sidde derude og tænke, at de mini-comics og så’n, det lyder spændende, så skriver I bare, for for jeg vil hellere end gerne give et par anbefalinger og nogle links.
    God aften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s